Mejdal GIK Håndbold
Navigation
Billeder Ungdomsafslutning
Kontingent 2009-2010
Sæson Arkiv
Diverse Downloads
Debatforum
Kontakt siden
Gæstebog
Links
Fotoalbums
Find os på kortet
Besøgende
Gæster online: : 2

Brugere online: : 0

Antal brugere: : 107
Nyeste bruger: : charleycav
Annonce

Debatemner
Nyeste emne
Ingen emner oprettet
Mest aktive emner
Ingen emner oprettet
Mejrup-Hvam - Mejdal GIK 3 23-22 (12-12)
2. Påskedag bød på en oprykningsgyser, hvor der i TDC Hallerne i Mejrup blev spillet den første af to kampe om retten til at spille i Jyllandsserien fra næste sæson. Jeg vil vove den påstand, at det var en af Mejdals bedste kampe i denne sæson, måske naturligt nok når Mejdal stod overfor den anden puljevinder Mejrup-Hvam. De to hold gav virkelig hinanden kamp til stregen, og den jævnbyrdige intense fight kastede også en del udvisninger af sig, men vist nok nogenlunde ligeligt fordelt til begge hold. Der blev ikke scoret specielt mange mål, men for Mejdals vedkommende skyldtes det godt forsvarsspil og en fremragende målmand personificeret ved Jeppe Sandholm. Mejdal startede med at bringe sig i spidsen med 1-0, hvorefter der gik 6½ minut før Mejrup-Hvam tog føringen på 2-1. Midt i 1. halvleg var Mejdal så igen i front ved stillingen 6-5, og Mejdal holdt en snæver føring til slutningen af første halvleg, da det lykkedes for Mejrup-Hvam at udlignede i de døende sekunder, men dommerne var ikke i tvivl og godkendte scoringen, som absolut var på grænsen, inden der blev fløjtet til pause. Det jævnbyrdige opgør forsatte den næste halve time, hvor der på intet tidspunkt var mere en 2 måls forskel på holdene, men vi skulle dog helt hen til det 23. minut, før Mejrup-Hvam igen bragte sig foran og denne gang med 21-20, og det endte så med et nederlag på 22-23 for Mejdal. Et slag er tabt, men absolut ikke krigen. Der var som sagt intet at udsætte på Jeppe Sandholms præstation, og forsvarsspillet er såmænd også godkendt. Så har vi jo denne her vidunderlige ældre herre, også kendt som spillende træner, som leverede en super indsats. Det var klasse og så ikke mere ros til ham. Niclas havde svære betingelser, idet han blev mandsopdækket i store dele af kampen, men nåede dog lige at vise sit fantastiske hurtige antrit og rappe fodskifte i et par enkelte situationer. Bold tabene var ikke så udpræget som i de seneste opgør, men angrebsspillet skal forbedres til returopgøret. Vi havde en scoringsprocent på 48% og fløjspillet samt kontrafasen haltede lidt i mandagens kamp. Kan det gøres bedre på lørdag den 10. april kl. 15:00, hvor Mejdal Hallen slår dørene op for forhåbentligt mange tilskuere, der vil benytte lejligheden til at bakke op om holdet, så kan den et måls føring sagtens indhentes, bevares det bliver da svært, men holdlederen forventer igen en meget intens og spændende kamp. Jeg tror det bliver de små marginaler, der kommer til at afgøre om den senere håndboldafslutning samme dag bliver skudt godt i gang. Målscorerne denne 2. Påskedag: Mike Hein 8, Heini Kokholm 4, Mads Vistisen 3, Niclas Pedersen 3, Morten Hebsgaard 2, Jakob Broholm 1, Rasmus ”Sutter” Cederdorff 1.
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Information Infosport.dk
Holdoversigt
Aktuelle kampe
Karantæner
Nyeste artikler
U12 pige træningskamp
Kebab teltet
U14-Piger 2010/11
U-10 drenge 1- X2 GULD
Herre serie 1
Klubtilbud
Klik for at se tilbud!

Statistik